Halgaard Enge
En ny, grøn bydel ved Holstebro med plads til omkring 700 boliger.

Et helt boligområde
tager form.
Halgaard Enge ligger i den sydøstlige del af Holstebro mellem Halgårdvej, jernbanen og Halgård Bæk. På tidligere landbrugsjord udvikler VEMgroup en ny bydel med rækkehuse, seniorboliger og parcelhusgrunde.
Naturen sætter rammerne. Mellem boligområderne etableres grønne kiler med vild beplantning, stier og opholdsarealer, mens regnvand håndteres lokalt i bassiner og grønne områder.
Mere end 20.000 træer plantes som en del af udviklingen. Græsarmering, grønne tage og grønne kig på tværs af bebyggelsen understøtter områdets samlede karakter.
Sommerfuglen var det første boligområde med 101 rækkehuse. Området rummer også seniorboligfællesskabet Kronhjorten med 63 boliger samt Skovbunden, byggegrunde og kommende etaper.
Halgård Skole, dagligvarebutik og institutioner ligger i nærområdet, og der er kort vej til motorvejen samt de rekreative stier ved Vandkraftsøen og Tvis Mølle.
Se boligerne
helt tæt på.







