Tvis Bolig
18 nye rækkehuse i ét plan med egen have, carport og skur på Vesterager i Tvis.

Fotos fra Tvisbolig.dk.
En enkel hverdag
i ét plan.
På Vesterager ved Hingebjergvej opfører VEMgroup 18 rækkehuse fordelt på syv mindre længer omkring en fælles boligvej. Husene placeres med private haver og terrasse samt et plantebælte mod det åbne land.
Projektet rummer otte boliger på cirka 86 m² og ti boliger på cirka 100 m². De har henholdsvis tre og fire værelser og et lyst, åbent køkken-alrum som boligens samlingspunkt.
Rækkehusene opføres i lys og rød tegl med sorte tegltage. Indvendigt giver skrå akustiklofter, lyse gulve og ovenlys et enkelt og luftigt udtryk.
Hver bolig får egen have, carport, isoleret skur og ekstra parkering. Græsarmering på indkørsler og stier understøtter det grønne udtryk og lokal nedsivning af regnvand.
Tvis har skole, børnehave, et aktivt foreningsliv og kort vej til naturen ved Storå og Tvis Mølle. Projektet forventes afleveret i november 2026.
Se boligerne
helt tæt på.








